7.11.13

RETRO MED FUGL...

 



I går havde vi to skønne økologiske kyllinger i ovnen.

Første gode måltid af de to blev nystegt sprød kylling med en knasende god kålsalat, bønnefritter og hvidløgsdip. 

Andet gode måltid blev en lidt retro-ish kyllingesalat serveret på romainesalat og toppet op med ristede marksvampe, som vi fik i dag.

Og tredie måltid bliver en eller anden suppe, for lige nu står de to skrog og bobler i en stor gryde sammen med masser af urter.
Og så er der faktisk stadig lidt koldt kød på køl, enten til suppen eller til en omelet. 

Så altså 3 store måltider til 4 og så noget ekstra til 2 gange frokost af 2 gode kyllinger. 
Det kan jeg li'.
Antimadspild....


Opskriften på en herlig kyllingesalat kommer lige her:

4 dl dressing. 

Vores blev lavet af 1/4 god mayo og 3/4 græsk yoghurt rørt med 1 tsk karry, 1 lille fed hvidløg, salt og peber.
Det er selvfølgelig muligt at skrue både op og ned for fedtet. Skru op ved at bruge fed creme fraiche, skru ned ved at bruge skyr og drop mayo'en.

Plukket kylling af 2 gode bryster plus det sniller, der sidder omkring brystben og ønskeben.
1/2 agurk
1 bk sugarsnaps
1 grøn peber
2 skrællede stænger bladselleri 
1 barnehåndfuld bredbladet persille
1 bk marksvampe eller andre gode faste svampe 

Snit alle grøntsagerne i mundrette bidder, agurken gerne uden kerner som på billedet herover. Hak persillen groft. 
Bland kylling og grønt i dressingen og smag evt til med lidt ekstra salt. 

Lad kyllingesalaten trække på køl i en halv times tid før servering. 
I dag anrettede vi på hele Romaine blade og toppede op med lune sprødstegte svampe. 

Server evt en skive ristet kernebrød til. 

HAPS -
som det var godt, også selv om det næsten var lige lovligt sommermadsagtigt på en novemberaften...

No comments:

Post a Comment